Bakkebo øst referat af Generalforsamling d. 06-05-2023 

Orginal referat med underskrifter,

Del siden

Referat vil blive omdelt i juli 2023 til alle adr. i foreningen.

(Hvis der er en postkasse.)

Mvh Per B Andersen Formand.

 Referat af ordinær Generalforsamling.

 Lørdag d. 6. maj 2023 kl. 11.00.

 Mødested: Bogcaféen: Gl. Kulhusvej 149.

 Dagsorden:

                       

1. Valg af referent:               

 

Gitte Anker, Rosenbakken 14.


2. Valg af dirigent:               

 

Jens Hansen, Barakvej 14.



 Valg af 3 stemmetællere: 

Vælges hvis det er nødvendigt.

 

3. Formandens beretning:

 

Året 2022 har været et roligt, men vådt år, i grundejerforeningen Bakkebo. 

Vores forening fyldte 60 år og på vores generalforsamling i 2022 blev der nedsat et fest udvalg der lavede et super flot arrangement hvor der var 34 grundejere der valgte at deltage og betalte de 75 kr. 

Det kostede at deltage. Foreningen udgifter beløb sig til 4.700.- kr. for gennemførslen af festen. En stor tak til alle som hjalp med til at få denne fest gennemført.

 

Der var i 2022 en del nye der købte sommerhus her i vores dejlige grundejerforening. En særlig velkomst til alle ny her bl.a. Hyldebakken 2 og 6 - Barakvej 10. - Lyngbakken 14. og nr. 9

Måske har jeg glemt nogen, men så også en særlig velkomst til dem, og undskyld hvis nogen er glemt. Her i vores grundejerforening er vi nu 97 medlemmer.

 

Generalforsamlingen skulle også tage stilling til et forslag der var stillet af et medlem.

Dette forslag omhandlede et skilt hvor vi (FORENINGEN) beder om, at der ikke parkeres på vendepladsen på Slåenbakken. Forslaget var sendt frem inden d 01.03 i året som er den dato hvor forslag fra medlemmerne, skal fremsende forslag, for at et forslag kan blive behandlet på generalforsamlingen 1. lørdag i maj måned. Forslaget blev vedtaget på generalforsamlingen og skiltet er nu sat op.

 

KONTIGENT

Med hensyn til kontingent for året 2022, mangler der indbetalingen udløbs frist penge fra 37 grundejer. efter midt mej var der 10 der blev sendt i advokat / inkasso de har nu alle betalt. Dette har været en drøj proces. Til sidst var 4 grundejere der via inkasso og retsmøder nu alle har betalt, det betød at en grundejer måtte betale mere end 6000.- kr. for de 4 år hvor de havde ”glemt” at betale!!!

 

Her i 2023 er det lidt bedre, da betalingsfristen udløb var der 17 der ikke havde betalt rettidig, og her pr. dags dato, har vi nu sendt de sidste 2 til advokat og efterfølgende inkasso, så vi forventer, og tror på, at de / vi også her i 2023 får alle til at betale de 1.000.- det koster årligt at være medlem. Vi har som forening stort fokus på, at der ikke skal være nogen grundejere der ”slipper”, for at betale til fællesskabet.

 

Vi har afholdt 2 bestyrelsesmøder i 2022 og en del festudvalgsmøder hvor vi drøfter stort og småt.  Vi har i bestyrelsen hjulpet hinanden med at få omdelt de forskellige informationsskrivelser til alle grundejere, så tak til alle der har hjulpet.

 

Bestyrelsen holder vores bestyrelsesmøder privat på skift hos bestyrelsesmedlemmerne, det er med til at holde vores udgifter nede, så tak til alle i bestyrelsen. Vi skal jo huske, at det er frivilligt ulønnet arbejde de laver til gavn for fællesskabet. En særlig tak til vores kasser Peter Øst samt vores revisor Marianne Eckmann fra Slåenbakken. 

På sidste års GF var der nogen der ikke ønskede at vi skulle opsætte opslag om dagsorden, dette har vi så ikke gjort i år, og vi må så vurdere om flere havde deltaget end de 23 fremmødte i år, hvis de var opsat?

 

På vores GF i 2021 var der en beboer der efterlyste noget sand til at udjævne overgangen mellem ny asfalt og grunde samt ved de forskellige sving på stikveje på Rosenbakken. Vi har som forening fyldt 2 læs på via egen trailer og ”frivilligt” arbejde så tak til Gitte Anker samt min Kone Annette med at læsse sand af disse steder.

 

Vi fik i 2022 lavet et ødelagt dræn der ligger mellem Rosenbakken og Syrenbakken / Hyldebakken dette har nu hjulpet, sige dem der havde vand i deres haver.

 

VI FORTALTE OGSÅ PÅ SIDSTE GF OM USIKKERHED OMKRING KORTLÆGNING AF VORES

DRÆN, DETTE ARBEJE MED KORTLÆGNING AF DRÆN ER NU GENNEMFØRT I 2023, OG VI HAR KONSTATEREDE, AT DER ER 2 KOMUNALE BRØNDE, DE TO STK PÅ HVER SIDE AF ROSENBAKKEN / KULHUSVEJ DER LEDER VAND TIL VORES SYSTEM. 

 

FREDERIKSUND KOMMUNE HAR I DENNE UGE SAGT, AT DE VIL MEDVIRKET TIL AT VEDLIGEHOLD DISSE BRØNDE, OG BETALE DERES PART AF VORES UDGIFTER.

 

På bestyrelsens vegne Per B. Andersen Formand 

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig god (TØR) sommer!!!

 

Beretningen blev enstemmig vedtaget.

 

4. Regnskab:

Da kasserer var forhindret i at komme, gennemgik formanden for grundejerforeningen regnskabet.  Dette blev godkendt enstemmig og uden spørgsmål. Se regnskab på vores hjemside.

 

5. Budget:

Da kasserer var forhindret i at deltage, gennemgik formanden de kommende års budget.  

Stinne, Hyldebakken 10 spurgte, om vi ikke skulle holde en fest hver 5. år. 

Dette vil blive drøftes på det kommende bestyrelsesmøde. Der var rigtig god opbakning til forslaget.

 

Verner Espenhain, Rosenbakken 20 spurgte, om vi kunne være sikre på, at gebyrerne forbliver uændret, nu hvor Handelsbanken var blevet opkøbt af Jyske Bank. Det kan vi ikke, men håber det bedste.

 

Ida, Rosenbakken 17 spurgte om planen for vedligeholdelse af vejene. Disse får de nødvendige reparationer og ny asfalt når de trænger, dog med det i tankene, at asfalt har en vis levetid, og derfor er relativ nemt at budgettere med. 

Budgettet blev enstemmig vedtaget.

 

6. Indkomne forslag:   


Der var ingen forslag     

 

7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer:

 

Per Andersen blev enstemmig genvalgt til formand.

 

Der var kampvalg om den sidste bestyrelsespost, da Verner Espenhain ønskede genvalg og Hanne, lyngbakken 22 også ønskede at stille op. 

 

Der blev afholdt en skriftlig hemmelig stemmeafgivning, hvor Verner fik 6 stemmer, Hanne fik 11 stemmer, og der var 2 blanke. Derved gik bestyrelsesposten til Hanne.

 

Formanden takkede Verner for hans store og flotte arbejde, herunder vejbumpene, som Verner have arbejdet utrætteligt for at få opsat på vores veje.

 

Valg af 4 suppleanter. 

Nina Garfunkel, Marianne Eckmann, Marianne Olesen og Stinne fra Hyldebakken10. ønskede alle genvalg, hvilket blev mødt med klapsalver. Alle blev genvalgt.        

 

8. Valg af kassere.


Da vores kassere Peter Øst ikke er på valg i år, er dette ikke relevant. 

 

9. Valg af revisor.

Marianne Eckmann ønskede genvalg, hvilket hun blev, uden modkandidat.

 

10. Valg af revisor suppleant.


Da ingen meldte sig, forbliver posten ubesat.

 

11 Eventuelt. 

 

Per Andersen, formand orienterede om, at fibernettet var næsten færdigt i Kulhuse. Der var ganske få steder, hvor forbindelsen endnu ikke var fuld etablerede. De krævede i sin tid minimum 500 tilmeldinger, hvis projektet skulle gå i gang, der kom knap 1.900 tilmeldinger. 

Firmaet er i mellemtiden blevet solgt flere gange og vilkårene ændret. Det er en stor styrke at fibernettet er kommet til Kulhuse., og de brugere der allerede har fået forbindelsen etableret, fortæller om stor tilfredshed. 

 

Stinne fra Hyldebaķken 10. spurgte, om det fortsat er muligt at tilmelde sig ordningen?

Dette var der bred enighed om, ville blive meget dyrt, da de nu er ved at være færdige. 

Marianne Eckmann, Slåenbakken 4 kunne fortælle, at hvis man havde et gammeldags telefonstik, kunne dette også bruges til internetforbindelse med stort held. 

 

Hanne, Lyngbakken 22 spurgte, om vi skulle afholde en eller anden form for fest i grundejerforeningen, med henvisning til den store succes, vores jubilæumsfest var sidste år. Det var der stor opbakning til. Det blev aftalt at Hanne der kom i bestyrelsen, kan kontaktes hvis der er nogen der vil indgå et en arbejdsgruppe (Festudvalg) Hanne kan kontaktes på 40 91 00 89 og så nedsætte hun et festudvalg og bestyrelsen vil efter følgende drøfte et oplæg, når det er lavet.

 

Der har været klaget over en nogle gange hurtige trafik fra hjemmeplejen på Rosenbakken. 

Verner Espenhain, Rosenbakken 20 kunne fortælle, at hans hustru, Anne, får besøg af hjemmeplejen 3 gange i døgnet. Han var ked af, at der var blevet klaget, da hjælpen fra hjemmeplejen var meget vigtig for både ham og hans hustru. Ida, Rosenbakken 17 fortalte, at det var hende der have standset en af hjemmeplejen biler og spurgt, om de ikke ville være søde at sætte farten ned. 

 

Per Andersen Formand, understregede, at trafikanterne altid skal overholde færdselsreglerne og at hjemmeplejen i øvrigt gør et rigtig godt stykke arbejde her i kommunen.

 

Verner Espenhain, Rosenbakken 20 kunne fortælle, at cykelstien imellem Kulhuse og Jægerspris bliver indviet fredag den 12. maj 2023 i tidsrummet mellem 14 og 16. Der er udgangspunkt ved miljøstationen i Kulhuse, og der vil være taler mv. Derefter vil der være mulighed for at cykle i fælles flok til Jægerspris.

 

Per Andersen, Formand fortalte, at vores færge til Sølager, Columbus, er i drift igen, men er en lidt træt dame. Hvad der skal ske med færgen, om den fortsætter til næste år eller bliver byttet ud med en helt ny vides endnu ikke. Men Columbus sejler i år, og dette helt frem til og med efterårsferien.

  

Gitte Anker, Rosenbakken 14 orienterede fra Sommerhuskontaktudvalget, som er et mødeforum imellem de forskellige sommerhusgrundejerforeningerne i Frederikssund, og Frederikssund kommune.

 

Hun kunne fortælle, at Frederikssund kommune har igangsat det forbedrede arbejde til at undersøge mulighederne for at få hele Kulhuse kloakeret. Det til trods for, at adskillige politikere har sagt, at dette ikke kommer til at ske. Projektet er ikke politisk vedtaget, men de indledende undersøgelser og beregninger er i gang. Der ventes høring om sagen i sensommeren 2023. Vær opmærksomme på det!

 

Gitte Anker, kunne også berette fra mødet i Sommerhuskontaktudvalget, at det er lidt usikkert, om der er PFAS i Kulhuse. Frederikssund kommune mener, at det er Region Hovedstaden der står for disse  undersøgelser, men erkender, at det er den enkelte kommune der skal orientere regionen om de steder, hvor der muligvis kunne være forurening. Frederikssund kommune har lovet at " prøve" igen. 

 

Marianne Eckmann kunne fortælle, at både åen og søen i vores grundejerforening tidligere er blevet undersøgt for forurening og der var intet at finde på det tidspunkt

 

Per Andersen, Formand fortalte, at der er en nedlagt losseplads der støder op til vores grundejerforening, nemlig for enden af Rosenbakken og med indkørsel fra Barakvej. Stedet er nu et rekreativområde og lægger jord til den ene af Kulhuses 2 tele master. I starten af 1960'erne var hele området jordbær marker, kunne Inge Teglborg, Rosenbakken fortælle. Senere blev det lavet om til losseplads, hvor køleskabe, gamle cykler mv blev smidt. Nu er jorden dækket til med ren jord og træer og buske. Men om der er forurenet jord deroppe, står hen i det uvisse.

 

Formanden hævede mødet og takkede for god ro og orden.

 

Med venlig Hilsen

 

Referent Gitte Anker.__________________                 Formand Per B. Andersen ________________